Gellerup PKA

Ofte stillede spørgsmål

Her har vi samlet de mest almindelige spørgsmål og svar, så du nemt kan finde det, du søger.

Hvis der er uoverensstemmelser mellem dette faktablad og lejekontrakten, er det altid lejekontraktens bestemmelser der er gældende.

Hvornår er boligerne klar til indflytning?

Projektet består af flere etaper:

  • Etape 1:
    Tove Rækkerne: Klar til indflytning.
  • Etape 2:
    Suzannes Hus: Klar til indflytning.
  • Etape 3:
    Karens hus:
    Klar til indflytning.

Tove Rækkerne er opført i 2025 imens Karens Hus og Suzannes Hus er opført i 2026.

Arkitekterne bag projektet er Luplau & Poulsen Arkitekter fra Aarhus. Tegnestuen blev etableret i 2006 og arbejder med et bredt spektrum af projekter, herunder boligbyggeri, kontor, kultur- og erhvervsbyggeri. De er kendt for at omsætte komplekse idéer til funktionelle og langtidsholdbare løsninger med fokus på både design, funktion og menneskeligt nærvær.

Alle boligerne forventes at certificeres med DGNB Guld (Deutche Gesellshaft für Nachhaltiges Bauen), som er en bæredygtighedscertificering af byggeri. Det er oprindeligt en tysk certificering, som er blevet tilpasset danske standarder, praksis og lovgivning. 

 

DGNB bygger på FN’s definition af bæredygtighed. Certificeringen består af en række målepunkter, der samlet set måler et renoverings- eller byggeprojekt ud fra en række sociale, miljømæssige og økonomiske parametre. Certificeringsordningen består af konkrete kriterier og evalueringsmetoder, som et byggeri bliver bedømt ud fra. Certificeringen omfatter emner som: Biodiversitet, indeklima, miljøfarlig- og sundhedsskadelig kemi, CO2-aftryk, sociale forhold og holdbarhed. 

 

Endvidere forventes boligerne opført i overenstemmelse med EU-taksonomien.

I rækkehusene forefindes der køle-/fryseskab, opvaskemaskine, indbygningsovn, induktionskogeplade, vaskemaskine samt tørretumbler fra Blomberg. I rækkehusene i Tove Rækkerne forefindes der også mikrobølgeovn fra Blomberg.

I lejlighederne forefindes der køle-/fryseskab, opvaskemaskine, indbygningsovn og induktionskogeplade fra Blomberg. På badeværelserne er der forberedt til installering af vaskemaskine og tørretumbler, som man selv skal have med.

I alle boligerne finder du lamelparket i lys eg fra Boen gulve. I badeværelse, toilet og evt. entre er der klinker.

Ja, i rækkehusene er der termostatstyret gulvvarme med individuelle følere i hele stueplan samt på badeværelset på 1. sal. På værelserne samt evt. walk-in på 1. sal forefindes der radiatorer.

I lejlighederne er der gulvvarme på badeværelserne, i de resterende rum er der radiatorer.

I Suzannes Hus og Karens Hus er inventar i køkkenerne fra HTH Next/Softline i farven støvgrå. Inventar på badeværelser og garderobeskabe er HTH i hvid.

I Tove Rækkerne er inventaret i køkken, bad samt garderobeskabe fra Svane INFINITY i farven Sky.

Alle rækkehuse har eget skur.

Alle lejligheder har eget depotrum i kælderen.

Ja, alle rækkehuse har egen terrasse. Størstedelen af lejlighederne har egen terrasse eller altan. Der er i alt tre lejligheder, der ikke har altan/terrasse.

Ja, det er tilladt at have el- og gasgrill.

Der er fællesfaciliteter i form af udendørsarealer med mindre legeplads og fælles parkering samt miljøstation.

Der henvises til legeareal ved de fælles p-pladser og nærtliggende lokale legepladser.

Ja, der findes et stort udvalg af dagligvarebutikker og specialforretninger lige i nærheden. Netto, Coop 365 og Lidl ligger indenfor 900 meter.

Ja, rækkehusene i Tove Rækkerne har egen p-plads ved boligerne.

De resterende rækkehuse og lejligheder i Suzannes Hus og Karens Hus har fælles parkeringsarealer, hvorpå der også forefindes parkeringspladser med el-ladestandere.

Parkering skal ske efter skiltede regler på ejendommens parkeringspladser.

På Trille Lucassens Gade findes 1 times gratis gadeparkering.

Ja, der forefindes fælles el-ladestandere på de fælles parkeringsarealer ved Suzannes Hus og Karens Hus.

Ved rækkehusene i Tove Rækkerne er der klargjort til egen el-ladestander i skuret i indkørslen ved hver bolig. Det er lejer selv, der står for etablering af el-ladestander i samråd med leverandøren, som lejer selv vælger. Det skal altid installeres af autoriserede.

Ved etablering af egen el-ladestander ved boligerne skal det ske med udlejers skriftlige tilladelse. Dette anmodes separat i forbindelse med udarbejdelse af lejekontrakt.

Affald afleveres i miljøstationerne nær boligerne. Affald sorteres bl.a. i madaffald, restaffald, papir/pap, plast, metal og glas. jf. gældende regler fra Kredsløb.

Alle boligerne har bopælspligt, og lejer skal derfor registrere sig på adressen i folkeregisteret. Der må ikke bo flere voksne personer i boligen, end der er beboelsesrum.

Husordenen fremsendes sammen med lejekontrakten.

Fremleje helt eller delvist, f.eks. via Airbnb, er ikke tilladt og vil medføre ophævelse af lejeaftalen.

Ja, det er tilladt at holde én mindre hund på max. 15 kg. eller én kat med udlejers skriftlige tilladelse. Dette anmodes separat i forbindelse med udarbejdelse af lejekontrakt.

Boligerne er forberedt til tv og internet. Lejer kan vælge at oprette sig direkte hos udbyder (Norlys).

Alle lejekontrakter underskrives elektronisk ved hjælp af MitID.

Der kan maksimalt stå to navne på lejekontrakten.

Lejekontrakten er betinget af, at lejer ved underskrift af lejekontrakt indbetaler:

  • Første måneds husleje inkl. aconto forbrug

1 måned før indflytning indbetaler lejer:

  • 3 måneders depositum (3 x husleje)
  • 1 måneds forudbetalt husleje (1 x husleje)

Depositum:
Det beløb, som lejer stiller som sikkerhed for udgifter til istandsættelse ved fraflytning. Overskydende beløb efter istandsættelse tilbagebetales til lejer. I øvrigt henvises der til lejekontrakten.

Forudbetalt leje:
Den forudbetalte husleje dækker den sidste måned, man bor i boligen.

Begge indbetalingskort fremsendes i forbindelse med lejekontrakten. Huslejebetalingen skal tilmeldes Betalingsservice.

Vand:
Lejlighederne: vand betales over a conto.
Rækkehusene: vand betales direkte til forsyningsselskabet.

Varme:
Lejlighederne: varme betales over a conto.
Rækkehusene: varme betales direkte til forsyningsselskabet.

El: Betales direkte til forsyningsselskabet.

TV/Internet: Betales direkte til udbyderen.

Ved indgåelse af lejekontrakt er der en bindingsperiode på 6 måneder. Når bindingsperioden er udløbet, kan lejemålet opsiges med et opsigelsesvarsel på 3 måneder, jf. lejelovens regler.

Alle lejere tjekkes i RKI. Det er ikke muligt at leje en bolig, såfremt man står opført i RKI.